Vores fysioterapeut Søren Dalum har været på hårdt arbejde i weekenden i Fårup Sommerland. Søren var fysioterapeut og hjalp med i kulissen, for Stine Rex som på flotteste vis satte europæisk rekord med en tilbagelagt distance på 384 km i et 48 timers løb i Fårup Sommerland. Derved indsamlede hun mere end 100.000 kr. til DGI Huset Nordkraft.
Der blev tidligt i løbet behov for Sørens evner til smertelindrende behandling, da Stine fik problemer med den ene lægmuskel. Den rette behandling, bla. i form af kraftig laserterapi, et super godt løbe- og hjælperteam og en enorm dedikeret og viljestærk Stine Rex fik det hele til at gå op i en højere enhed, så løbet kunne gennemføres på flotteste vis.