Mandag d. 1. november tiltræder en ny mand teamet af fysioterapeuter i Holbergsgade 13. Vi byder velkommen til Claus Kromann Sørensen 🙂

Claus har i flere år drevet fysioterapiklinik i byen, og hans ønske har helt fra starten været at kunne bidrage på en positiv og unik tilgang til fysioterapeutisk behandling. I Holbergsgade kan du fremover blive behandlet af Claus og få sammensat et personligt træningsprogram, der passer til dig, samt de ønsker og behov du har.
 
Claus er kendt for sit gode humør og sin evne til at sprede god stemning – selv når det går allerhårdest for sig i træningslokalet. Claus har bred erfaring indenfor sit fag. Inden han startede op som selvstændig fysioterapeut, var han udsendt til Afghanistan som fysioterapeut, og gennem de seneste år har han specialiseret sig i træningsoptimering og træningsbehandling.
 

Claus kan bl.a. hjælpe dig med:

  • Genoptræningsforløb
  • Behandling af sportsskader
  • Forebyggelse af sportsskader
  • Alle former for træningsforløb
  • Personlig træning

 

Du kan læse mere om Claus HER

– eller booke en tid hos ham i vores online booking system: 

Claus2