Skip to main content
Category

Klinik for Fysioterapi

Book din fysiurgisk-massør idag!

Har din krop brug for et supplement til din igangværende behandling eller træning??

Så husk at Klinik for Fysioterapi‘s fysiurgisk “massør-team” står klar til at hjælpe dig!

Vi kører selvfølgelig som altid med den gode pris på 225kr. for en 1/2 times behandling.

  • Behandlingens tidspunkt aftales over telefon på 24 93 52 39
  • Behandlingen foregår i klinikkens åbningstid (man-tors 7-18, fredag 7-15)
  • Behandlingen foregår i klinikkens lokaler på Holbergsgade 13, 9000 Aalborg

 

Der foretages ikke behandlinger uden tidsbestilling!

 

Covid-19:

  • Alt personel er opdateret på aktuelle retningslinjer
  • Der planlægges tid til afspritning og udluftning i de benyttede behandlingslokaler
  • Behandlere benytter nødvendige værnemidler og testes regelmæssigt
  • Meld afbud til behandling, hvis du føler symptomer eller føler dig dårlig

Nyt hold for gangbesværede.

Er du en af de mange danskere, som lider af smerter i benene og nedsat gangdistance pga. vindueskiggersyndrom?
  • Hos Klinik for Fysioterapi tilbyder Søren Dalum træning som kan forbedre din gangdistance og reducere smerter!
Tusindvis af danskere lider af Claudicatio Intermittens (vindueskigger syndrom). Som følge af åreforkalkning af blodårerne til benene, kommer der ikke nok blod/ilt til benene. Det medfører kraftig nedsat gangdistance og smerter i benene, som gør, at man må tage mange små pauser på en gåtur (Vindueskigger).
Dansk forskning viser, at man kan øge sin gangdistance med op til 3 gange og reducere smerterne for mange af forsøgsdeltagerne ved at gennemføre et træningsforløb med superviseret gangtræning tre gange i ugen over 12 uger.
  • Et træningsforløb ved Søren Dalum bliver gangtræning kombineret med styrketræning, da vi oplever en yderligere god effekt af dette.
  • Vi træner sammen op til tre gange om ugen.
Ring 98132688 eller skriv en mail til Søren Dalum for at høre nærmere om dine muligheder.

Afsked med Mette & Dorthe.

Med udgangen af januar måned siger vi farvel til fysioterapeut Mette Høgh og klinikassistent Dorthe Dalgas. De har begge efter mange år på klinikken fået lyst til at prøve noget nyt. Mette har købt en anden fysioterapiklinik og hun tager Dorthe med dertil. Det skal nok blive en stor og spændende opgave, de to går i møde. En opgave som de helt sikkert kan løfte, de har jo en rigtig god ballast her fra Holbergsgade 😉

Vi vil sige dem begge et kæmpe tak for de mange år sammen i Holbergsgade, både på og udenfor klinikken, og vi ønsker dem alt det bedste på deres nye eventyr. De vil blive savnet og samtidig en stor gevinst for deres nye arbejdsplads 🙂

 

Vi passer på hinanden!

Hos Klinik for Fysioterapi® ved vi hvor svær en situation vi alle står i og vi tager derfor stort ansvar i at besøgende på klinikken forbliver trygge, når de skal behandles af vores fysioterapeuter.

Klinik for Fysioterapi – COVID-19 tiltag:

  • ALLE medarbejdere testes UGENTLIGT!
  • Medarbejdere og besøgende bærer mundbind
  • Der overholdes afstandskrav
  • Der sprittes af efter patienter
  • Sprit er let tilgængeligt rundt på klinikken

 

Vi opfordrer derfor alle til at orientere sig og følge sundshedministeriets retningslinjer og guidelines. For at vi alle på bedste og sikreste mulige måde kan komme gennem denne svære tid SAMMEN.

 

For mange har fysioterapi en livsnødvendig og/eller livskvalitetsøgende virkning. Vi opfordrer derfor folk til at hjælpe hinanden, med at passe på hinanden, så alle der har brug for vores hjælp fortsat kan blive ved med at modtage denne.

 

Har du spørgsmål eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

De bedste hilsner Klinik for Fysioterapi

Akkreditering

Vi har idag modtaget vores bevis på, at klinikken er blevet akkrediteret. Et kvalitetsstempel af klinikken. Det er en lang og tung proces, vi har været igennem, hvor klinikken er blevet målt og vejet på mange forskellige parametre, for at vurdere, om den lever op til den Den Danske Kvalitetsmodel. DET GØR VI! Vi er bl.a blevet vurderet på faglig kvalitet, patientsikkerhed, hygiejne og kliniks praksis. Vi er stolte og GLADE 🙂

Feltarbejde i Fårup Sommerland

Vores fysioterapeut Søren Dalum har været på hårdt arbejde i weekenden i Fårup Sommerland. Søren var fysioterapeut og hjalp med i kulissen, for Stine Rex som på flotteste vis satte europæisk rekord med en tilbagelagt distance på 384 km i et 48 timers løb i Fårup Sommerland. Derved indsamlede hun mere end 100.000 kr. til DGI Huset Nordkraft.
Der blev tidligt i løbet behov for Sørens evner til smertelindrende behandling, da Stine fik problemer med den ene lægmuskel. Den rette behandling, bla. i form af kraftig laserterapi, et super godt løbe- og hjælperteam og en enorm dedikeret og viljestærk Stine Rex fik det hele til at gå op i en højere enhed, så løbet kunne gennemføres på flotteste vis.

Corona update 27/4-20

??Corona update 27/4-2020??

I dag kan vi bringe gode nyheder til vores patienter i Holbergsgade 13. Vi er efter tæt dialog med Danske Fysioterapeuter, blevet enige om at åbne op for vores træningscenter under retningslinier fra Sundhedsstyrelsen. Dvs:

– at der i centret vil være begrænsning på antal brugere af gangen, så hold god afstand til andre, som du vil gøre alle andre steder.

– der vil være påbud om at bruge håndklæde på træningsmaskiner og efterfølgende desinfektion (der vil være øget mængde af dispensere i centret)

– Omklædnings- og badefaciliteter vil ikke kunne benyttes.

Det er kun for vores lægehenviste patienter centret åbner nu. Dette gør vi, for at vores patienter kan undgå yderligere funktionsnedsættelse og øget smerteniveau. Vi er rigtig glade for, at vi kan tilbyde træning til vores patienter igen, så overhold venligst reglerne, så vi ikke bliver tvunget til at lukke for adgang til centret igen. Vel mødt til vedligeholdende- og genoptræning igen ??

Corona update 9/4-20

??CORONA UPDATE??

Kære alle,

Vi har fortsat et beredskab, hvor vores fysioterapeuter tilbyder diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning samt forebyggelse til dem, der vurderes at have kritisk behov for hjælp under COVID-19. Dvs. at vi skal sikre, at du er i stand til at opretholde eller hindre forværring af dit funktionsniveau, livskvalitet og/eller arbejdsevne.

Vores telefon vil fortsat være åben hverdage fra 10.00-12.00 – så er du i tvivl om, hvorvidt du er kandidat til behandling på klinikken, har brug for vejledning eller lignende, så tøv ikke med at ringe til os på 98132688 ?.

Vi bruger alle værnemidler dvs. mundbind og handsker, og derudover har vi fordelt vores fysioterapeuter over hele dagen. Der vil ydermere være mere fokus på rengøring og håndhygiejne, da vi skal passe på hinanden og gøre vores bedste for at forebygge smitte med COVID-19 ?.

Vi ser frem til at se dig!

Hvis du allerede har en tid ved en af vores terapeuter, så vil du løbende blive kontaktet, hvis denne må aflyses, laves om til telefonkonsultation eller lignende.

Klinikken ønsker alle en god påske ?.

Corona update 27/3-20

Corona update 27/3-2020

Klinikken åbner mandag d. 30/3-2020 med et nødberedskab jævnfør Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Alle henvendelser vil blive vurderet af klinikkens vagthavende fysioterapeut, som vil vurdere situationen og evn. videre forløb.

Al henvendelse skal ske på klinikkens telefon 98132688 (dagligt 10:00-12:00) eller mail: info@fysioklinikken eller direkte til terapeut: https://fysioklinikken.dk/terapeuter/

Som udgangspunkt vil alle henvendelser skulle klares pr. telefon eller videokonsultation. Ved videokonsultation vil videre forløb blive aftalt under telefonopkaldet.

Det er kun ved de absolut kritiske situationer, at en henvendelse vil resultere i et fysisk fremmøde på klinikken, og her vil der blive taget særlige forholdsregler i forhold til beskyttelse og hygiejniske tiltag.

Altså: Ved akut behov for fysioterapi kan klinikkens fysioterapeuter kontaktes på 98132688 alle hverdage i tidsrummet 10:00-12:00 eller på mail som beskrevet.

Vi vil løbende opdatere på situationen her på siden og på vores hjemmeside og Instagram.

Kontakt os