Vi tager vores patienters behandling meget seriøst og forsøger altid at skræddersy det mest optimale behandlingsforløb for den enkelte. Vi lægger imidlertid ligeså stor vægt på at undgå, at du som patient igen kommer til at døje med skader, hvorfor vi har samlet 10 gode råd til at forebygge skader. Gør dem som en del af din daglige rutine – på arbejdet og derhjemme – og gør din krop stærkere og sundere.

  1. Husk vigtigheden af en god holdning når du skal passe på din ryg.
  2. Husk at rejse dig op ind imellem hvis du skal sidde meget. Evt suppleret med at bukke ryggen bagover nogle gange.
  3. Husk jævnligt at udføre de øvelser som hjalp dig sidst du havde ondt i ryggen. 1 – 2 gange dagligt har vist sig at virke forebyggende på rygsmerter.
  4. Husk jævnligt at skifte stilling og aktivitet. Dermed begrænses ensidige belastninger.
  5. Husk at være fysisk aktiv, da du dermed reducerer sandsynligheden for at få ondt igen.
  6. Husk at være fysisk aktiv da du dermed vil komme dig hurtigere såfremt du skulle få ondt igen.
  7. Husk at være fysisk aktiv regelmæssigt og ikke kun i “golfsæsonen”.
  8. Husk at en stiv ryg er første tegn til dig, om at gøre dine øvelser lidt oftere i en periode indtil du igen har kontrol over ryggen. Hvis i tvivl spørg din fysioterapeut.
  9. Når du starter med at være fysisk aktiv bør det ske gradvist – spørg din fysioterapeut til råds.
  10. Husk en sund ryg er en aktiv og fleksibel ryg.